Fordelingen af solenergi i Danmark – tal og fakta

Solenergi i tal – status primo 2026

Ved udgangen af 2025 var der ifølge Energistyrelsen installeret ca. 5 GW solcellekapacitet i Danmark. Det er fordelt på over 156.000 nettilsluttede anlæg – fra små taganlæg på parcelhuse til store markbaserede solcelleparker.

I 2024 stod solenergi for knap 11 % af Danmarks samlede elproduktion, op fra 9,3 % i 2023 og ca. 6 % i 2022. Væksten er markant og gør solenergi til den tredjestørste elproduktionskilde i Danmark efter landvind og havvind.

Den samlede kapacitet fordeler sig nogenlunde sådan: Store anlæg over 1 MW (primært solcelleparker på marker) står for ca. 70 % af kapaciteten. Små anlæg under 10 kW (typisk private taganlæg) udgør ca. 20 %. De mellemstore anlæg på erhvervsbygninger dækker de resterende ca. 10 %.

Jylland fører an – klart

Kigger man på et Danmarkskort over solcelleinstallationer, er billedet tydeligt: Jylland dominerer. Det gælder både de store industrielle solcelleparker og de private taganlæg.

De fem kommuner med størst samlet kapacitet er Aabenraa (355 MW), Vejle (222 MW), Viborg (183 MW), Holstebro (175 MW) og Ringkøbing-Skjern (162 MW). Alle ligger i Jylland.

Når det gælder private hustaganlæg, topper Aarhus med over 5.000 små anlæg. De 15 kommuner med flest private solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Først på 16. pladsen dukker den første sjællandske kommune op: Næstved.

Hvad sker der så i den anden ende af skalaen? Frederiksberg Kommune har den laveste andel solceller pr. bolig – kun 0,06 %. Det hænger naturligvis sammen med, at kommunen næsten udelukkende består af etagebolig. Københavns Vestegn og de øvrige tæt bebyggede områder ligger også lavt.

Hvorfor netop Jylland?

Der er flere forklaringer. For det første er der simpelthen mere plads – både på tagene og i landskabet. Parcelhuse med store tagflader er mere udbredte end i hovedstadsområdet, og der er rig mulighed for markbaserede solcelleparker.

For det andet er de jyske kommuner generelt mere åbne over for store solcelleanlæg i det åbne land. Kommuner som Hedensted, Skive og Rebild har solceller på 8-9 % af alle boliger – det er langt over landsgennemsnittet.

Og for det tredje har Syd- og Vestjylland mange landbrugsejendomme og erhvervsbygninger med store tagflader, der er perfekte til solceller.

Solcelleparker – de store anlæg vokser

De store markbaserede solcelleparker har ændret billedet markant de seneste år. Et enkelt anlæg på 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer og kan forsyne titusindvis af husstande.

I 2022 blev der sat rekord med 1.551 MW ny solcellekapacitet – primært drevet af store solcelleparker. Derefter faldt udbygningen kraftigt i 2023 (kun 378 MW), blandt andet fordi nye tilslutningsbidrag fra Energinet gjorde det dyrere at koble store anlæg på elnettet. I 2024 steg udbygningen igen til 580 MW, og tendensen peger opad.

Energistyrelsen forventer en firedobling af solcellekapaciteten til 13 GW i 2030. Det kræver en betydelig udbygning, og store markanlæg kommer til at spille en hovedrolle.

Private taganlæg – stadig stigende

Selv om de store parker fylder mest i statistikken, vokser antallet af private taganlæg støt. I 2023 blev der installeret 234 MW på private tage – en stigning på 180 % i forhold til 2022.

Drivkraften er en kombination af højere elpriser, faldende panelpriser og en stigende bevidsthed om energiuafhængighed. Genindførelsen af håndværkerfradraget i 2025 har også givet et skub.

For den typiske husejer med et 6 kW taganlæg er tilbagebetalingstiden nu nede på 6-9 år. Med en forventet levetid på 25-30 år er det en investering, der giver pote i mange år.

Solens begrænsninger – vinteren er lang

Et solcelleanlæg i Danmark producerer ca. 800-1.000 kWh pr. kW installeret kapacitet om året. Men produktionen er yderst ujævnt fordelt over årets måneder. Om sommeren kan et anlæg producere 5-6 gange så meget som i december og januar.

Det betyder, at et solcelleanlæg aldrig kan stå alene som eneste energikilde. Vintermånederne kræver strøm fra andre kilder – primært vindmøller og biomasse. Netop derfor er kombinationen af sol og vind så vigtig for den danske energiforsyning: Vinden blæser mest om vinteren, og solen skinner mest om sommeren. De supplerer hinanden næsten perfekt.

For den enkelte husejer betyder det, at du skal have realistiske forventninger. Dit anlæg dækker størstedelen af dit forbrug fra april til september, men i vinterhalvåret er du stadig afhængig af elnettet.

Hvad kan vi forvente de kommende år?

Baseret på de seneste års vækstrater kan Danmark nå op på 165.000-170.000 anlæg og en samlet kapacitet på 4.500-4.800 MW i løbet af 2026. Det er et konservativt skøn – den reelle vækst kan blive højere, hvis de planlagte store solcelleparker kommer i drift.

Hybridanlæg med batterilagring vinder frem. De gør det muligt at lagre overskudsstrøm og bruge den om aftenen, hvilket øger selvforsyningsgraden markant. Med øjebliksafregning som den eneste model for private er et batteri blevet endnu mere relevant.

Solenergi er gået fra at være en niche for særligt engagerede husejere til at være en helt central del af Danmarks energisystem. Med knap 11 % af elproduktionen og ambitioner om 13 GW i 2030 er spørgsmålet ikke længere om solenergi er kommet for at blive – men hvor hurtigt det kan vokse.