Indholdsfortegnelse

    Hvem er bedst i Danmark?

    Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet.

    Største kapacitet solenergi

    Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer. I alt er der 75 store anlæg i Danmark.

    Store og mindre solanlæg

    Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

    Fordeling af solceller i Danmark

    Om tallene: Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen. Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct. Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen. Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022.

    Flest private solcelleanlæg i Jylland

    Der er størst forekomst af solcelleanlæg på tagene eller i terrænet i Jylland. Det skyldes, at det er her, hvor flest husholdninger har små anlæg, som typisk har en kapacitet på op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW, hvilket svarer til, hvad der kan produceres på ca. 50 kvadratmeter med solceller. De små anlæg er primært installeret på private husholdningers tage. I alt er der registreret ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og størstedelen befinder sig på tage i Jylland.

    Aarhus Kommune har det højeste antal små anlæg med 4.100 stk. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Først på den 16. plads forlader vi Jylland og når til Næstved.

    Kommunerne Frederiksberg, Læsø og Fanø har det laveste antal solcelleanlæg. Derefter følger Københavns Vestegn.

    Hvis man ser på andelen af solcelleanlæg pr. bolig, er det stadig i Jylland, hvor solcellerne er mest populære. Hedensted, Skive og Rebild topper listen med henholdsvis 9, 8 og 8 pct.

    Frederiksberg Kommune har den relativt laveste andel af solcelleanlæg pr. bolig med kun 0,06 pct. Det skyldes formentlig, at der er mange etagebyggerier i kommunen.

    Scroll to Top